Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen er hovedstadsregionens officielle turismeorganisation, der arbejder non-profit for at fremme erhvervs- og ferieturisme til gavn for fællesskabet.

Med et særligt fokus på bæredygtig turismeudvikling samler Fonden Wonderful Copenhagen flere hundrede samarbejdspartnere fra både offentlige og private sektorer. Indsatserne er målrettet tiltrækning af kongresser, møder, events, krydstogtgæster, nye flyruter og international markedsføring af hovedstaden samt udvikling af storbyturisme, kulturturisme, nye markeder og ny viden.

Hos Wonderful Copenhagen ser man frem til at styrke hovedstadens brand som internationalt gastronomisk hot spot, og skabe en masse fantastiske oplevelser for lokale såvel som besøgende i forbindelse med eventet.

Citat Rikke Holm Petersen, Kommunikationsdirektør hos Wonderful Copenhagen: 

”Vi er utrolig stolte af, at hovedstaden lægger by til den nordiske Michelin-uddeling i 2026. Hovedstaden er internationalt anerkendt som gastronomisk sværvægter, og et event som dette er med til at styrke den position. For Wonderful Copenhagen er det endnu en god anledning til at markedsføre byen over for potentielle rejsende. Madfortællingen spiller netop en stor og central rolle, når internationale gæster vælger at besøge vores hovedstad.” 

Læs mere om de kommende festligheder her.

Tivoli

I 2026 flytter den prestigefyldte MICHELIN Guide Ceremony for de nordiske lande til Tivoli i hjertet af København.

For Tivoli er denne ære et naturligt næste skridt på deres gastronomiske rejse, hvor fokus de seneste år har været på at løfte det kulinariske niveau til nye højder.

Tivoli har med succes etableret sig som en central platform for gastronomiske oplevelser, der blandt andet tæller den årlige Tivoli Food Festival og de eksklusive pop-up-restauranter i Det Japanske Tårn. Her har gæster siden 2021 kunne opleve en række af verdens mest anerkendte kokke, som blandt andre Hisa Franko (3*), AOC (2*), KOKS (2*), Lafleur (2*), ASKA (2*) og Paco Morales (3*). Disse gæstebesøg har ikke blot bragt international stjernegastronomi til København, men også etableret Tivoli som et samlingspunkt for madentusiaster fra hele verden.

Citat Susanne Mørch Koch, Tivolis direktør:

”Vi glæder os til at blive værter for Michelin-uddelingen i 2026. Da den gastronomiske udvikling i Tivoli har været markant de seneste år, er det en stor glæde for os, at netop Tivoli bliver rammen om fejringen af det ypperste inden for gastronomi, kogekunst og råvarer. København er allerede en af verdens vigtigste madbyer, og Tivolis mål er at spejle den rivende udvikling, byen er i. Michelin-uddelingen bliver endnu et højdepunkt på den fortsatte gastronomiske rejse, restauranter i Danmark og Tivoli er på, og som trækker foodies til forlystelseshaven fra hele verden. Planlægningsarbejdet er i gang, og selvom det er for tidligt at sige noget om det konkrete indhold, tør vi godt love, at det bliver en gastronomisk fest der bliver en stor del af den øvrige fejring i København tilsat masser af Tivoli-magi.” 

Læs mere om den kommende kulinariske fest her.